Safari i Afrika – hvornår er det bedst at tage afsted?

En eventyrlig safarirejse til Afrika er en oplevelse i særklasse, og for de flestes vedkommende er det en engangsoplevelse. Derfor er det med at få mest muligt ud af den, når den står på. Men hvornår på året får man det, og er der tidspunkter, hvor det er bedre end andre? Vi har taget et kig på benns.dk/safari-i-afrika/safari-i-kenya for at få et bedre indblik i mulighederne, og så har vi naturligvis researchet en del på de optimale rejsetidspunkter i Afrika. Nysgerrig? Så læs med her.

Afrika kan opleves hele året

Vejret er ofte den årsag, folk påpeger, når der skal vælges ét rejsetidspunkt fremfor et andet. Men det er sådan med Afrika, at uanset hvornår på året du er der, så følger der store oplevelser med. Der kan være perioder med tørke, ligesom der kan være perioder med masser af regn. Men hver især bringer vejret og perioden unikke oplevelser med sig, og derfor kan det være svært at pege det absolut bedste rejsetidspunkt ud.

Der findes dog en række tommelfingerregler, du kan bruge som udgangspunkt, når du skal planlægge din rejse til Afrika. Husk bare, at vejret ikke altid arter sig efter statistikkerne, så man kan aldrig vide sig sikker.

Kenya – hvornår er det et godt tidspunkt?

Der er flere forskellige højdepunkter i Kenya, men ét af dem, som mange rejser efter, er den famøse og eventyrlige vildtvandring, der foregår i sensommeren: fra juli/august – oktober. Her vandrer 1-2 millioner gnuer og zebraer fra Masai Mara til Serengeti, og det er en unik oplevelse, du sent vil glemme. Derudover er januar –  marts årets varmeste måneder, mens der som regel er mest tørt fra juli – oktober. Og drømmer du om at bestige Mount Kenya eller få mest muligt ud af områderne i Samburu og Tsavo, så er de tørre måneder klart at foretrække.

Tanzania – hvilket tidspunkt er bedst?

Der er to ting, der tiltrækker safarifolket til Tanzania: vildtvandringen fra Masai Mara i Kenya og bestigningen af Kilimanjaro. Førstnævnte foregår i sensommeren, hvor også populære safariparker som Tarangire National Park, Selous, Mukumi og Ruaha er gode at besøge. Bjergbestigningen bør foregå i tørt vejr, og her er januar – februar samt august – oktober gode måneder at rejse i.

Uganda – hvornår skal man rejse til Uganda?

Safari i Uganda er særligt én ting: trekket til gorillaerne. Der er fugtigt eller småregn på næsten alle årstider, og da billetterne kan være svære at få fat på, så er det bare om at komme afsted, når muligheden byder sig. Der falder mest regn fra marts – maj og igen i november, og her skal man være opmærksom på, at trekket kan være en anelse mere udfordrende end i de tørre måneder.