Kontakt til dine feminine sider med Yon yoga

Yoga er en af de få motionsformer som alle – uanset alder eller fysiske formåen – kan have glæde af. Der findes yoga i alle kategorier, fra de, som nærmest er ren fysisk motion, og hvor man virkelig kan få pulsen i vejret, til de mere meditative og kognitive former for yoga. Især de sidstnævnte er blevet meget populære inden for de seneste år, da de går meget fint i spænd med det moderne fænomen ”mindfulness”.

Yoga er dog andet og mere end ren meditation og åndedrætsøvelser. Yoga er et ældgammelt system, som gennem årtusinder har givet mennesker over hele verden en højere grad af kropsbevidsthed og en bedre evne til at fokusere på nuet. Gennem yoga flowet røres samtlige muskler i kroppen i takt til åndedrættet, og dette bevidstgør os om kroppens funktioner, grænser og almene tilstand. Kroppen og sindet danner tilsammen en symbiose, som gør, at vi kan håndtere hverdagen med større lethed og eftertanke. Vi bliver bedre til at opfange og tolke kroppens signaler – og til at vide, hvorledes vi skal reagere på dem.

Forskellige typer yoga til forskellige behov

Det er dog ikke elle typer yoga, som er lige velegnet til alle temperamenter. Den meget dynamiske Ashtanga yoga kan for eksempel godt virke for voldsomt på et skrøbeligt sind – især hvis kroppen samtidig har svært ved at følge med i det taktfaste flow. Mister man pusten, mister man også tempoet – og dermed nemt modet. Og så bør man vælge en blidere form for yoga, for eksempel Hatha yoga eller Yin yoga.

Yin yoga – den blide og nænsomme vej

Hvis du er på udkig efter den ultimativt afslappende yoga form, kan du overveje at begynde at praktisere Yin yoga. Yin er den feminine del af dualiteten Yin og Yang, og handler, som navnet antyder, om at komme i kontakt med sine mere blide og feminine sider gennem yogaøvelserne. Yin yoga er ikke dynamisk som Ashtanga yoga, og handler ikke om kontrol, eller om at opbygge muskelstyrke eller udholdenhed. Når du udfører yogastillingerne i Yon mode, lærer du at slappe af og give efter.

En Yin yoga stilling holdes i op til fem minutter. Når en stilling holdes så længe, bliver muskler såvelsom bindevæv strakt igennem i dybden. Det er ikke fysisk hårdt på samme måde som de dynamiske yogaformer – men det kan godt mærkes. Og selve det at give slip på kontrollen, kan virke meget grænseoverskridende for mange, som er vant til at skulle være i fuld kontrol hele dagen igennem.

Hos joga.dk kan du finde vejledning til at finde netop den yoga disciplin, som passer til dig.