Løs konflikter og kriser i parforholdet med parterapi

Skændes I meget og har tilbagevendende konflikter i jeres parforhold? Har I mange magtkampe i hverdagen, hvor det handler om at ”få ret” eller om millimeterdemokrati, og hvor I bliver selvretfærdige og bebrejder hinanden i stedet for at lytte til hinanden? Har I svært ved at finde konstruktive løsninger på jeres problemer, og er det ved at udvikle sig til en krise? Så kan det være en god ide at gå i parterapi og tale med en dygtig parterapeut, som kan hjælpe jer med at løsne op for problemerne og finde nye, konstruktive måder at kommunikere på. Dermed kan I genfinde gnisten og kærligheden og få et mere dynamisk og levende forhold.
Bliv afklaret om skilsmisse eller utroskab
Hvis I gennem længere tid har haft store problemer i forholdet, så overvejer I måske allerede skilsmisse. Måske oplever I, at der er for mange destruktive mønstre, eller der har været/er utroskab i forholdet. Gennem parterapi kan I blive afklaret omkring, hvorvidt I virkelig ønsker en skilsmisse, eller om I ønsker at give jeres parforhold en chance til. Når I går i parterapi får I mulighed for at sætte ord på alle jeres tanker og følelser, og det kan åbne op for nye sider af jer og for erkendelser, som gør, at I enten beslutter jer for at blive sammen eller gå fra hinanden. Hvis I beslutter jer for at blive sammen, kan I få redskaber i parterapien, som hjælper jer med at genopbygge et tillidsbaseret forhold, hvor kærligheden og livsglæden gror.
Vælg en parterapeut, I har tillid til
Hvis I skal have mest muligt ud af parterapi, så er det vigtigt, at I vælger en parterapeut, som I har tillid til, så I sammen kan skabe et trygt rum, hvor I frit kan give udtryk for jeres tanker og følelser. På nettet finder i mange parterapeuter, som tilbyder forskellige former for parterapi, og det kan være svært at vælge den rigtige, hvis I kun har læst om vedkommende på en hjemmeside. Parterapeut Hans Jørgen Juhler i Charlottenlund har 15 års erfaring med parterapi omhandlende destruktive mønstre og utroskab, og han tilbyder, at I kan komme til en 30 minutters gratis forsamtale, hvor I kan få afstemt forventningerne til parterapiforløbet. Dermed får I bedre mulighed for at beslutte, om det er noget for jer at gå i parterapi hos ham. På hans hjemmeside kan I desuden læse mere om hans arbejdsmetoder, som tager psykologisk og filosofisk udgangspunkt i tilknytningsteorier og filosof Alex Honneths bog ”Kampen om anerkendelse”.