inspiration

Få hjælp af kompetent og erfaren forsvarsadvokat til straffesag

Få hjælp af kompetent og erfaren forsvarsadvokat til straffesag

editorial

Skal du i retten med en straffesag, så er det vigtigt med en dygtig forsvarsadvokat, som kan føre din sag. Hos Hviid Advokater finder du en af Danmarks mest erfarne og kompetente forsvarsadvokater, som hjælper dig med at tilrettelægge det stærkest mulige forsvar. Forsvarsadvokaten bistår dig bl.a. i forbindelse med afhøring hos politiet, og han varetager straffesagen hele vejen. Hviid Advokater er et landsdækkende advokatfirma, som i årenes løb har hjulpet mange klienter i forskellige straffesager, som har omhandlet f.eks. vold, tyveri, våbenbesiddelse, drab, voldtægt, økonomisk kriminalitet, bedrageri, underslæb m.m. Uanset hvor i landet, du bor, står Hviid Advokater klar til at hjælpe dig i forbindelse med din straffesag.

Frit valg af forsvarsadvokat

Hvis du skal til afhøring hos politiet, fordi du er mistænkt, eller du er blevet sigtet, tiltalt, anholdt eller varetægtsfængslet, har du altid ret til en professionel forsvarsadvokat. Du kan helt frit vælge, hvilken forsvarsadvokat du ønsker at benytte, for du er ikke forpligtet til at bruge den advokat, du automatisk får beskikket af retten. Det koster dig heller ikke flere penge selv at vælge din egen forsvarsadvokat. Men det er en fordel for dig at kontakte en forsvarsadvokat så tidligt i forløbet som muligt, hvilket giver de bedste betingelser for at tilrettelægge strategien for dit forsvar. Forsvarsadvokat Bo Hansen fra Hviids Advokater er en af landets mest anerkendte forsvarsadvokater. Han er især kendt for en række spektakulære brandsager, hvor han fik frikendt klienter, der var tiltalt for omfattende brandstiftelser, og han har medvirket i DR-dokumentaren ”De brændte beviser”. Med Bo Hansen som forsvarsadvokat er du sikker på at få det bedst mulige forsvar i retten.

Hvad kan forsvarsadvokaten hjælpe dig med?

Forsvarsadvokaten vil inden en eventuel retssag kunne overvære politiets afhøringer af dig, og han kan bede politiet om at foretage efterforskningsskridt, som kan tjene til sagens opklaring. Forsvarsadvokaten kan bede om at få det materiale udleveret, som politiet indsamler og hjælpe dig med, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver sigtet eller tiltalt. Forsvarsadvokaten sikrer, at reglerne for retssikkerhed overholdes i forbindelse med sagen, og under retssagen kan forsvarsadvokaten afhøre dig eller andre vidner samt fremhæve alt det, der taler til din fordel med henblik på, at din straf bliver så lille som mulig. Efter retssagen kan forsvarsadvokaten rådgive dig om, hvilke ankemuligheder du har. Du kan få en gratis, uforpligtende samtale med Hviid Advokater ved at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden, og du kan være helt tryg ved, at din henvendelse bliver behandlet absolut fortroligt og er underlagt tavshedspligt.