Find den rette massør i København

Hvis du af og til føler dig træt, anspændt, udmattet og svag i musklerne, så kan det skyldes, at dit blodomløb ikke er optimalt. Et dårligt blodomløb kan være forårsaget af en livsstil, hvor du sidder meget ned – for eksempel i forbindelse med dit arbejde – og dermed låser kroppen i en positur, som ikke er hensigtsmæssig for den. Hvis du ikke motionerer regelmæssigt og sørger for at lave øvelser for nakke og skuldre i løbet af dagen, vil du opleve, at dine muskler bliver ømme og spændte. Din kropsholdning svækkes, og du risikerer en permanent dårlig kropsholdning. Dette skyldes, at visse muskler kommer på overarbejde, mens andre ikke bliver brugt. Du er sikkert bekendt med smerter i trapezius, som er den store muskel, som udspringer fra dit baghoved og hæfter på skulderbladet, overarmsknoglen og nøglebenet. Det er ofte trapezius, der må holde for, når du indtager positionen foran computeren med fremskudt hoved, optrukne skuldre og en krum ryg.
Hele kroppen har gavn af massage
Mange mennesker tror, at det er nok at få lidt overfladisk massage på de ømme områder i skuldre og nakke, når de har ondt. Og en god skulder-nakke massage kan da også lindre smerten – men man kommer ikke til bunds i de bagved liggende spændinger, medmindre hele kroppen er med. En forkortet akillessene kan trække spændinger helt om til nakken, og en psoas muskel, som ikke regelmæssigt udspændes og strækkes, kan give problemer i lænden. Derfor er det vigtigt at du sørger for at få hele din krop gennemgået i dybden, hvis du ønsker at opnå resultater.
Vælg din massør med omhu
Det er ikke svært at finde en massør i København, men du bør se dig godt for, og vælge en som ikke går på kompromis med kvaliteten Hos Massagekompagniet benyttes udelukkende fysiurgiske massører, som er specialiserede inden for smertelindring og forebyggelse af skader. Her vil der blive taget udgangspunkt i din krop og dine problemer, så du kan føle dig i trygge hænder.