Hvordan Amager fik sit øgenavn

Vores kloaksystem, som vi kender det idag er først noget vi i Danmark begyndte at indføre i storbyerne i 1857. Før det blev blev vores affald og spildevand samlet ind i store depoter. Blandt andet på Amager. I 1700 tallet havde man fundet ud af af afføring og spildevand havde en positiv effekt på markederne og de afgrøder man høstede. Derfor lavede man depoter på Amager, hvor bønderne så kunne hente “gødning” til deres markeder. Desværre var mængden af affald og spildevand væsentlig større end behovet for gødning og smittefaren steg voldsomt. Derfor gik man i Danmark væk fra metoden. Men det er fra den tid at Amager fik sit øgenavn og selv idag bliver lorteøen.

Nutidens kloaksystem

I dag arbejder vi stadig på at få flere og flere forbundet til kloakkerne og i 2012 fik Danmark en ny spildevandslov, hvor kommunerne forpligtigede sig til, at ydreområderne også blev koblet op på kloaksystemmet. Ellers havde det været almindeligt at en kloakmester kom og tømte boligens brønd for affald og spildevand. F.eks. en kloakmester i Holstebro ville servicere hele området omkring byen, da de typisk ikke ville være tilkoblet det offentlige kloaksystem.

Det kloaksystem som vi i dag kender kom først til i 1857 og er siden da blevet forbedret et utal af gange som vores viden om blandt andet afføring og rensning er blevet bedre. I 1960erne blev betydningen af kvælstof og fosfor kendt og samtidig blev de fleste rensningsanlæg automatiseret.

Boligejernes eget ansvar 

Det er boligejernes eget ansvar at sikre sig at boligens kloakker er vedligeholdte. Det gøres blandt andet ved at kontakte en autoriseret kloakmester, hvis der er mistanke om at der er forstoppelse eller et hul på et af rørene. Det er ikke tilladt selv at udføre kloakarbejde udover at hælde varmt vand, fjerne gamle madrester og hår fra håndvaske og afløb, samt bruge en svubber.