inspiration

Forskellige former for sportsbetting

Forskellige former for sportsbetting

editorial

”DONG!”

Kan du huske den velkendte lyd i weekenden fra TV’et, når der blev spillet liga-fodbold, og der så kom et mål i en anden kamp, men man var ikke lige foran TV’et imens?

Så kunne man rende hen foran skærmen og se, hvor og i hvilken anden kamp, der var blevet scoret. Det kunne være med til at forøge eller formindske ens chancer for at vinde på ens tipskupon, som man så kunne indløse en senere dag.

Der er sket meget siden da, og det hænger blandt andet sammen med udbudet og udvalget af bookmakerne, der er eksploderet i takt med, at internettet er blevet hurtigere og fungerer på mobile platforme.

Nu er der mere eller mindre muligt at spille konstant på mange forskellige sportsgrene, mange forskellige udvalg og mindre detaljer samt bette, mens kampene foregår.

Hvis man er en rigtig dygtig haj til at bette, kan man endda leve af sportsbetting.

I dette indlæg vil vi forklare lidt nærmere om de overordnede former for sports-betting, der findes.

Hav in mente, at dette ikke er en fyldestgørende oversigt over måder at sportsbette på, men til for at give en fornemmelse for, hvordan man blandt andet kan spille. Derfor er dette en god guide til begyndere.

Du kan selvfølgelig, som du måske kendte det fra din sportskupon, bette på udfaldet af en given kamp. Du kan dog også lave kombineret væddemål, hvilket vil sige, at du better på flere kampe og skal have alle udfald rigtige.

Så findes der også systemspil, der egentlig ligner kombineret væddemål, men den store forskel er, at du ved systemspil ikke skal have alle udfald af kampene korrekte, men blot et vist antal for at vinde penge.

Handicapspil er noget, som bookmakerne bestemmer, som kan være til gavn eller ulempe for dig som better. Det kan være, de tildeler et hold et bestemt handicap på et cifret resultatudfald i forhold til det, som det reelt ender.

Til slut har vi propositionelle væddemål, der egentlig er det, vi var inde på tidligere: At du kan spille på mange forskellige ting som topscorer, mål før pausen, skudforsøg, sammenlagte mål og meget, meget mere.