<\/p>\n<\/p>\n
For små tre år siden valgte min mand og jeg at bosætte os i udlandet med vore tre børn. Jeg havde sagt ja tak til tilbuddet om at blive udstationeret i forbindelse med mit arbejde, og dermed få den helt enestående chance for at give mine børn et par år i udlandet, så de kunne se den store verden og blive verdensborgere med det samme. At min nye stilling samtidig var et gevaldigt skridt op ad karriere stigen, var også en medvirkende faktor i forbindelse med vor beslutning om at rykke teltpælene op og sige farvel og på gensyn til familie og venner.<\/p>\n
Det er klart, at der også er omkostninger forbundet med at flytte så langt væk. Én af dem er, at man ikke får set familien til samtlige fødselsdage og højtider – og det kan godt gøre lidt ondt, især på børnene. Her kan en pakke fra hjemlandet med indhold indkøbt og sammensat med kærlighed og omtanke lune rigtig godt, og det har såvel mine som min mands forældre da også fundet ud af. Hvert år sender de op til flere pakker – til jul, til børnenes fødselsdage, og i ny og næ en spontan pakke med små gaver og ting, de synes vi mangler.<\/p>\n