<\/p>\n<\/p>\n
Der er ikke noget som at fordybe sig i lysets skær fra en god lampe af forskellig art, om man så skal have hårdt eller blødt lys, gør det via en væglampe eller en anden slags lampe, så er det blevet en vital del af menneskets tilværelse.<\/p>\n
Men hvis du tror, at begrebet ”lampe” kun er en ny opfindelse på linje med udbredelsen af elektricitet, så tager du fejl, for godt nok er en elektrisk lampe blandt de mere moderne opfindelser taget den moderne menneskeheds historie i betragtning, men at opsamle og udsende lys fra en kilde via noget, der kan minde om en moderne lampe, er faktisk en opfindelse, der går mere end 20.000 år tilbage.<\/p>\n
Dengang brugte de tidlige mennesker udhulede sten, som de fyldte med fedt, voks og andre letantændelige elementer. Dette var det første eksempel på en primitiv lampe.<\/p>\n
De gamle grækere udviklede allerede for over 2000 år siden en lampe med væge, hvilket gav den daværende type lampe en mere stabil flamme og, for den tids levevis, en mere økonomisk brug af lyset fra lampen.<\/p>\n
Hvis vi herfra taget et kvantespring frem til omkring 1700-tallet kan vi fortælle om en anden stor landvinding i forbindelse med lampens udvikling: Gas.
I slutningen af 1700-tallet lykkedes det at skabe de første lamper med gasflamme, allerede i 1820 var der gaslys i Paris’ gader.<\/p>\n
Kulbuelamper, kender du til den slags? Det er faktisk forløberen til de elektriske lamper, vi kender i dag. Kulbuelamper blev opfundet i starten af 1800-tallet, og den type blev brugt i blandt andet fyrtårne og til medicinsk benyttelse. Anordningen består af to kulstænger, der er forbundet via et batteri.<\/p>\n
Ikke lang tid efter blev glødetråden den foretrukne metode til at lyse lamperne op, og ikke under 100 år efter var de første lommelygter opfundet.<\/p>\n