<\/p>\n<\/p>\n
Når en person udvikler et misbrug, er det sjældent vedkommende selv, som lider mest under dette. Det er i høj grad familie og venner – og især dem, der skal leve under samme tag som den direkte misbrugsramte.<\/p>\n
Er du tæt pårørende – for eksempel kæreste eller ægtefælle – til en person med et alvorligt misbrug, her du faktisk et menneskeligt og moralsk ansvar over for vedkommende. Måske tror du, at du hjælper din misbrugte samlever ved at dække over vedkommendes fravær fra jobbet med undskyldninger om sygdom, eller ved at bortforklare vedkommendes adfærd over for andre pårørende samt venner og bekendte.<\/p>\n
Men denne adfærd gør dig rent faktisk til det, man kalder medmisbruger. På engelsk kalder man denne type adfærd for ”enabler” adfærd, hvilket vil sige, at du sætter den misbrugsramte i stand til at opretholde misbruget uden konsekvenser. Og dette er på ingen måde nogen hjælp for hverken den misbrugsramte eller for dig selv.<\/p>\n
![](\"https:\/\/wsnonline.dk\/image-gallery-images\/pixabay-89189.jpeg\")
<\/p>\n
Er der børn inde i billedet, er det ekstra og særligt vigtigt, at du griber fat om nældens rod. Børn, der vokser op i et misbrugsramt hjem, har ifølge alle undersøgelser og statistikker større risiko for selv at ende som misbrugere. Under alle omstændigheder er det ikke godt for børnenes udvikling, hvis mor eller far konstant ligger på sofaen og drikker eller tager stoffer, og er fraværende, har humørsvingninger eller måske endda er labil.<\/p>\n
Derfor bør du hurtigst muligt tage affære. Du behøver dog ikke at stå alene med denne opgave. Faktisk anbefales det, at du allierer dig med andre pårørende – for eksempel den misbrugsramtes familie og venner – og at I i fællesskab samarbejder omkring såvel den svære konfrontation som tilrettelæggelse af en behandling.<\/p>\n