<\/p>\n<\/p>\n
Hvis man nu har stålsat sig på at være tømrer i Randers, så kan det være en alt for uønsket omvæltning, hvis en masse omstændigheder gør, at dette ikke kan lade sig gøre, og man må være tømrer et andet sted.<\/p>\n
Det er ikke fordi, at man opgiver det at være tømrer, men man havde bare en barndomsdrøm om, at man skulle være tømrer i Randers resten af livet, og det kan så være, at en finanskrise, manglende udvikling af firmaet eller andre sager gjorde, at dette ikke kunne lade sig gøre.<\/p>\n
Men det rammer ikke alene en på ens stolthed, men også på ens eksistens, fordi man har været så målrettet hele ens liv på at være tømrer i Randers.<\/p>\n
Man er måske opvokset her, har gået i skole, stået i lære som tømrer og endda stiftet familie i Randers samt oprettet ens eget tømrerfirma – og nu er det slut.<\/p>\n
![](\"https:\/\/wsnonline.dk\/image-gallery-images\/UI8ZnFKHnsg.jpeg\")
<\/p>\n
Det kan jo ligefrem tænkes, at man overtog et tømrerfirma fra ens far, som har været en familieforretning gennem generationer, og nu kan man ikke føre det videre. Det rammer virkelig en på mange punkter, så man føler sig som en fejltagelse i familiens anskuelse.<\/p>\n
Selv hvis man ”bare” oprettede ens eget tømrerfirma i Randers, så er det stadig hårdt, hvis man har forsøgt alt for at holde skuden oven vande, men man har trådt vande så længe, og der er ikke flere penge at låne, så det eneste fornuftige er at lukke foretagende.<\/p>\n
Man skal så også til at rejse videre med familien, og det er en skam for børnene, at de skal ud af deres respektive skoler, men konen kan heldigvis finde arbejde det nye sted, man kommer hen.<\/p>\n