hund

Vælg en hund der passer til din livsstil

Vælg en hund der passer til din livsstil

editorial

Står du for at skulle anskaffe en hund, har du sikkert allerede overvejet hvilken race du godt kunne tænke dig. I det følgende kan du læse mere om hvilke hunderacer der egner sig bedst til netop din livsstil.

Hvilken hunderace er bedst til børn?

Er det hele familien som skal begaves med et nyt firbenet medlem, er det en god idé at tjekke op på de forskellige hunderacer.

Blot fordi en hund er lille, er det ikke ensbetydende med at den egner sig godt til at være sammen med små børn. Gravhunde, som ellers umiddelbart kan virke søde og tilforladelige kan hurtigt blive bidske hvis de bliver provokeret. Det samme gælder for svenske gårdhunde, som helst skal have lov at få lidt frirum i ny og næ.

Blandt de hunderacer, som vurderes at begå sig bedst sammen med de mindste, er Mops og Bulldog (såvel engelsk som fransk), Schæfer, Golden Retriever, Labrador Retriever, Newfoundlænder, Puddel, Labradoodle og Golden Doodle (som er hybrider mellem Puddel og henholdsvis Labrador Retriever og Golden Retriever), og selvfølgelig den joviale Boxer.

Samtlige oven for nævnte hunderacer er kendt for deres godmodige temperament og store tålmodighed – og især Boxer, Newfoundlænder og Schæfer besidder et stort beskytter instinkt. Dette vil dine børn have stor glæde af, hvis de er alene hjemme en gang imellem, da hunden vil give tryghed og omsorg.

Hvilken hunderace er bedst til lejlighed?

Bor du i lejlighed er det ikke fornuftigt at vælge en hund med et stort aktivitets niveau – især ikke hvis du har fuldtids arbejde. Her kan du med fordel vælge en lille selskabshund, som er nem at løfte og bære. Dette er en fordel hvis du bor i etage ejendom uden elevator, da større hunde kan få det svært med trapper på deres ældre dage. Hvis du vil vide mere om hvad du bør overvejer i forhold til anskaffelse af hund, kan du blive klogere på vores-dyr.dk