blomsterbutik

Skal blomsterne stå i koldt eller varmt vand?

Skal blomsterne stå i koldt eller varmt vand?

editorial

Der er ikke noget som en buket af friske blomster, men hvordan er det nu lige, når de skal sættes i vand – skal vandet være koldt eller varmt? Læs med, og få svaret på dét spørgsmål her.

Der er så mange ting, du skal huske, hvis dine blomster skal holde sig så lang tid som muligt, når de står og stråler i vasen; stænglerne skal skæres, vandet skal skiftes, der skal tilsættes holdbarhedsmiddel osv (få flere tips her: https://vitaeflora.dk/) – og så er der det helt store spørgsmål: Skal vandet være varmt eller koldt.

Svaret er desværre ikke så enkelt, som man kunne ønske sig. Vi giver dig det alligevel, så læs med efter billedet.

Skal vandet være koldt eller varmt?

Hvis dine friske blomster skal trives bedst muligt, skal de hurtigt kunne optage vandet fra vasen, og det gør de bedst, hvis det har den rette temperatur. Men hvad er det for en temperatur? Det afhænger af blomsten.

Blomster med en urteagtig stilk – det kan være tulipaner, fresia, påskeliljer etc. – har det bedst, når de står i meget koldt vand, mens blomster med en hård stil – fx roser, syrener, krysantemum etc. – har det bedst, når de er placeret i varmt vand.

Men hvad gør du så, når du har en blandet buket? Tjah.. Det bedste du kan gøre, er faktisk at gå med en mellemting. Vælg lunkent vand, så trives blomsterne generelt bedst. Alternativt kan du vælge den temperatur, som hovedblomsten trives bedst med – er det fx roser, så gå med det varme vand.

Binder du kranse til fade, som skal dække et flot bord, gælder de samme regler som for buketter. Her kan du med fordel sørge for at vælge blomster, der kræver samme temperatur, så bordpynten ikke mister sin glans, mens festlighederne står på – det ville være en skam.