Indhent gerne flere bygge tilbud
Nogle gange kan man føle sig presset til at slå til på et bygge tilbud, fordi man stå overfor en håndværker eller er nede i en butik og får at vide, at der er blevet sammensat et skræddersyet tilbud til en, hvor der endda er gevaldigt med rabat at hente – men kun hvis man slår til med det samme, ellers udløber tilbuddet.
Her tror man, at man er sat på spidsen med ens valg, og at man er dum for ikke at slå til, og man kan bare se det i håndværkerens øjne, og man har af gode grunde ikke andre at konsultere udover den eller dem, man eventuelt ankom med, der også er blevet forført af denne salgstale.
Men hvis man tænker over det: hvorfor skulle håndværkeren være så forhippet på at give en som kunde et godt tilbud, som man skulle slå til på nu, hvorefter det så ikke gjaldt længere, hvis der ikke lå noget uldent bag?
Givet, det kan garanteret være et godt nok tilbud, men pointen i at få dig til at slå til nu er jo, at man med stor sandsynlighed kan finde et mindst lige så godt tilbud hos en konkurrent til denne håndværker – hvis ikke ligefrem et bedre tilbud – som vedkommende ikke vil risikere.
Den her håndværker skal jo nok tjene på opgaven, hvis den er stor, og du ikke udviser interesse i at skulle have lavet meget andet foreløbigt; og så kan der “pludselig” komme ekstra udgifter til og andre betalinger, som man ikke lige havde set komme…
Tænk dig altid om og husk, at du har ikke bare et, men mange valg, når det kommer til, at du skal vælge dig et bygge tilbud.
Tag dig god tid til at finde det rette, hvis det tilbud skal munde ud i en stor forandring i dit hjem.