hundeinternat

Find din nye ven på et hundeinternat

Find din nye ven på et hundeinternat

editorial

Står du for at skulle anskaffe en hund? Så bør du overveje at adoptere den fra et hundeinternat.

Hvad er et hundeinternat? En kort introduktion

Et hundeinternat er en facilitet opført for at huse herreløse hunde. Du kan finde hunde af alle typer på et hundeinternat, fra de rene gadekryds til de fineste racehunde.

Fælles for alle hunde, som bor på et hundeinternat, er at de er anbragt der fordi de ikke har et hjem eller en familie. Mange mennesker vælger hvert år at skille sig af med deres hund, enten fordi de skal flytte og ikke kan medbringe hunden, eller fordi de ikke længere magter den. Det sker af og til at et medlem af familien udvikler allergi, og at familien derfor er nødt til at skille sig af med hunden. Og så er det ikke usandsynligt, at hundens næste hjem bliver et hundeinternat.

Mange af hundende på de danske hundeinternater stammer fra det, der kaldes dyreværns sager. I disse tilfælde kan der være tale om misrøgt eller i værste fald direkte mishandling af dyr. Det ses ofte at der på de såkaldte ”hvalpe fabrikker” holdes hunde under dybt kritisable forhold. Disse hunde havner ofte på internater, hvis forholdet opdages. Desværre må hundene fra sådanne sager ofte aflives, da de er for skadede fysisk og psykisk til at kunne få et godt hundeliv.

Derfor er det meget vigtigt at du aldrig lader dig friste til at købe en billig hvalp fra en ”hvalpe fabrik”. Ud over det at hvalpen med stor sandsynlighed vil være fejlernæret og traumatiseret, risikerer du også at den har en masse arvelige sygdomme som følge af indavl med i bagagen. Og samtidig er du med til at støtte den fordækte virksomhed.

I stedet kan du vælge at adoptere hunden fra et hundeinternat, og dermed give en uønsket hund en chance mere. Læs mere på altomdyr.dk