Husk: du har helt selv ret til at vælge din fagforening!

Der er selvfølgelig forskel på, om du bliver rådgivet til at blive medlem af en fagforening, og alle foreninger kan jo også nægte at få dig eller en anden som medlem, og det er jo dumt at være jord- og betonarbejder og så lede efter en fagforening akademiker.

Man skal nok finde en, der egner sig til en, men som udgangspunkt så plejer der at være rigeligt, som man kan vælge mellem og som gerne vil have dig som medlem – og det er ikke kun for at få kontingent af dig, men også for at kæmpe din sag, hjælpe dig, rådgive og skabe et fællesskab.

Men det fællesskab kan også blive en del presset, hvilket man især oplevede før i tiden, hvor man ikke blev set som en del af kammeraterne på arbejdspladsen, hvis man ikke var medlem af en fagforening som et minimum, men hvor man helst gerne skulle være medlem af den samme, som flertallet var, der lavede det samme – som en selv.

Og endnu mere gerne i den samme underforening.

Dengang var der også en skarp opdeling mellem arbejdsgiver og lønmodtager, og det er der skam stadig, men samfundet er blevet så meget bedre med et sikkerhedsnet, at man kan plædere for, at sikkerhedsgrundlaget i en fagforening ikke er så nødvendigt, som det virkelig var før i tiden, hvor man støttede hinanden lokalt for ikke at sige nationalt også.

Men man oplever stadig, at man bliver presset til at blive medlem af en bestemt fagforening, ellers vil det mellem linjerne blive en hård tjans at besidde på nogle områder.

Her skal man så huske, at det er en del af ens grundlovssikrede rettigheder, at man frit kan vælge ens fagforening, hvis de vil have en.

Ingen kan presse nogen til at blive medlem af en bestemt fagforening; selvom det måske lykkes, så er det ingenlunde noget, man bør acceptere.