tech

Store ændringer på vej i din iPhone

Store ændringer på vej i din iPhone

editorial

Alle stik ryger på nye modeller

Danskerne har i den grad taget Apples produkter til sig. Især de populære iPhones finder man hos mange forbrugere herhjemme. Disse forbrugere må dog nok snart indstille sig på, at deres smartphone kommer til at ændre karakter. For i Apples hovedkvarter er man i fuld gang med at ændre iPhonen fundamentalt. På de nye modeller er det normale hovedtelefonstik allerede blevet fjernet til mange forbruges raseri. Det betyder, at du må benytte en adapter eller de dyre trådløse hovedtelefoner, hvis du vil høre musik på din iPhone. Og meget tyder på, at det ikke kun bliver hovedtelefonstikket, der ryger sig en tur, når Apple lancerer nye iPhones i fremtiden. Ifølge den anerkendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo så vil Apple allerede fra 2021 være klar med modeller helt uden nogen stik overhovedet. Det betyder, at du kun kan lade din smartphone op med en trådløs oplader.

Trådløs opladning en begrænset succes

Teknologien til trådløs opladning har Apple allerede udviklet, og den er derfor indbygget på deres nye iPhones. Men det har været en begrænset succes at få forbrugerne til at droppe ledningen, når der skal strøm på mobilen. Den trådløse opladning går nemlig ikke helt så stærkt som den mere gammeldags. Mange spekulerer da også i, at Apple vil fjerne strømstikket på din iPhone, for at de så kan sælge dig en virkelig dyr trådløs oplader. Derudover bliver det mere vanskeligt at overføre store filer fra din enhed, uden at du skal betale Apple en stor sum penge for at benytte deres lagerplads i skyen.

Farvel til Simkortet

Det er ikke kun de forskellige stik på din iPhone, der skrottes. Det klassiske simkort, som har været en naturlig del af mobiltelefoner fra dengang hvor mobiltelefoner var en mursten med en klap, ser også ud til at ryge sig en tur. Men dette tiltag ser forbrugerne ud til at tage bedre imod. Med det nye eSIM indbygget bliver din smartphone sikret bedst muligt mod skidt, fugt og vand. Er du træt af ændringer hos Apple, så kan du jo også bare skifte til konkurrenten Samsung, der jævnligt sender nye smartphones på markedet.