Hjertesvigt – når hjertet ikke fungerer som det skal

Mere end 11.000 danskere får hvert år konstateret hjertesvigt; en diagnose der anvendes, når hjertet ikke fungerer optimalt og har nedsat pumpefunktion. Symptomerne er vægtøgning, åndenød, hævede ankler, forøget maveomfang og træthed. Og det kan være svært at diagnosticere med det blotte øje, så udover de 11.000, der får sygdommen konstateret, er der mange andre, som ikke er klar over, at de lider af hjertesvigt.

Hvad er hjertesvigt?

Hjertesvigt er en tilstand i hjertet, hvor hjertemuskulaturen er svækket og ikke er i stand til at pumpe blodet effektivt rundt i kroppen, og tilførslen af ilt til de enkelte organer er derfor ikke optimal.

De typiske gener og symptomer på hjertesvigt er besværet vejrtrækning og nedsat fysisk ydeevne, ligesom hævelse af benene, generel svækkelse, træthed og et øget søvnbehov også er almindelige symptomer.

Hvorfor får man hjertesvigt?

Der findes forskellige typer hjertesygdomme, der kan føre til hjertesvigt. Tit opstår det i forbindelse med en blodprop i hjertet, fordi en større eller mindre del af hjertemusklen erstattes med arvæv, som ikke kan bevæge sig. For højt blodtryk er en anden hyppig årsag, da mange år med højt blodtryk slider på hjertet. Derudover er der andre faktorer som sukkersyge, visse betændelsestilstande, alkohol, medicin m.m., der også kan påvirke hjertet og i sidste ende føre til hjertesvigt.

Når en person har hjertesvigt, skyldes det, at hjertet ikke formår at tilpasse sig de øgede krav, kroppen har, når den bevæger sig og har brug for mere ilt – det kan et raskt hjerte gøre.

Hvordan behandler man hjertesvigt?

Hvis en patient mistænkes for at have hjertesvigt, vil han eller hun blive henvist til en ekkokardiografi for at afklare, om det er den rette diagnose. Er det det, vil der blive lagt en behandlingsplan med medicin, der kan lindre symptomerne, forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden hos patienten.

Der er også flere ting, du som hjertesvigtpatient selv kan gøre, fx:

– Stoppe med at ryge.

– Spise mindre salt. Det giver et lavere blodtryk, som gør det nemmere for hjertet at arbejde.

– Undgå stor mængder alkohol ved at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger.

– Gå ned i vægt, hvis du er overvægtig.

Hos nogle personer vil det være nødvendigt med en operation – særligt hvis der også er tale om hjerteklapfejl. Det er en snak patienten tager med hjertespecialisten, der kan fortælle, hvad der er den bedste løsning for den enkelte. I sidste ende handler det om at finde en behandling, der passer til patienten, og som kan gøre smerterne og generne mindre, samtidig med at livskvaliteten øges.

Kan man fjerne slap eller overskydende hud?

Graviditet og store vægttab kan i nogle tilfælde medføre slap hud til stor kosmetisk gene for både kvinder og mænd, ligesom andre kan blive ramt af medicinske eller psykosociale gener. Forskellige faktorer spiller ind på hudens egen mulighed for at stramme huden op, fx:

– arvelighed

– alder

– rygning og solskader

– perioden for udvidelse af huden

– hormoner

Hudens elasticitet aftager væsenligt med alderen, og i de fleste tilfælde kommer det til udtryk gennem rynker og furer i huden. Men det kan også fører til større mængder af slap hud – og særligt i ovennævnte tilfælde, hvor vægttab og graviditet er indblandet.

Og så er det store spørgsmål: Er du muligt at fjerne slap hud?

Hvordan definerer man slap hud?

Der findes ikke en statistik man kan følge, når slap hud skal defineres. Den enkelte persons tolerance i forhold til mængden af slap hud er meget forskellig. Derfor kan store områder føles som ingenting for én, mens små forandringer kan være svære for andre.

Det offentlige sundhedssystem tilbyder operationer, hvis der er medicinske eller omfattende psykosociale gener ved den slappe hud – er det udelukkende kosmetiske gener, så henvises man til privat regi.

Uanset hvad der lægger til grund for behandlingen, så er det muligt at gøre noget ved slap hud.

Sådan fjerner man overskydende hud

Som regel vil en behandling af slap hud blive indledt med en forundersøgelse, uanset om det er i offentligt eller privat regi. Her gennemgår plastikkirurgen mulighederne med patienten, ligesom kroppen gennemgås fra top til tå, så alle områder bliver afdækket. Herefter lægges en plan for behandlingen, så den enkelte person ved præcis hvilke operationer, der skal foretages hvornår.

Selve operationen med fjernelse af slap hud er forholdsvis omfattende, og derfor foretages den i fuld bedøvelse og med efterfølgende indlæggelse.

Har du medicinske eller psykosociale grunde til at få fjernet slap hud, så kan du få en henvisning fra det offentlige, hvis du ønsker at bruge et privathospital. Er indgrebet et såkaldt kosmetisk indgreb, så siger lovgivningen desuden, at der som minimum skal gå en uge fra forundersøgelsen finder sted, til du kan bestille tid til behandlingen.

Hvor mange får fjernet slap hud?

Der findes ingen oversigter over de operationer, der udføres i Danmark, hvor patienter får fjernet slap hud. Derfor er det et overordnet skøn, når man siger, at cirka 2000 danskere årligt får foretaget denne form for operation. Af de 2000 operationer er 1000 typisk små, simple indgreb, fx øjenlågskorrektion, opstramning af slapt maveskind og brystkorrektioner af større eller mindre grad.