Safari i Afrika – hvornår er det bedst at tage afsted?

En eventyrlig safarirejse til Afrika er en oplevelse i særklasse, og for de flestes vedkommende er det en engangsoplevelse. Derfor er det med at få mest muligt ud af den, når den står på. Men hvornår på året får man det, og er der tidspunkter, hvor det er bedre end andre? Vi har taget et kig på benns.dk/safari-i-afrika/safari-i-kenya for at få et bedre indblik i mulighederne, og så har vi naturligvis researchet en del på de optimale rejsetidspunkter i Afrika. Nysgerrig? Så læs med her.

Afrika kan opleves hele året

Vejret er ofte den årsag, folk påpeger, når der skal vælges ét rejsetidspunkt fremfor et andet. Men det er sådan med Afrika, at uanset hvornår på året du er der, så følger der store oplevelser med. Der kan være perioder med tørke, ligesom der kan være perioder med masser af regn. Men hver især bringer vejret og perioden unikke oplevelser med sig, og derfor kan det være svært at pege det absolut bedste rejsetidspunkt ud.

Der findes dog en række tommelfingerregler, du kan bruge som udgangspunkt, når du skal planlægge din rejse til Afrika. Husk bare, at vejret ikke altid arter sig efter statistikkerne, så man kan aldrig vide sig sikker.

Kenya – hvornår er det et godt tidspunkt?

Der er flere forskellige højdepunkter i Kenya, men ét af dem, som mange rejser efter, er den famøse og eventyrlige vildtvandring, der foregår i sensommeren: fra juli/august – oktober. Her vandrer 1-2 millioner gnuer og zebraer fra Masai Mara til Serengeti, og det er en unik oplevelse, du sent vil glemme. Derudover er januar –  marts årets varmeste måneder, mens der som regel er mest tørt fra juli – oktober. Og drømmer du om at bestige Mount Kenya eller få mest muligt ud af områderne i Samburu og Tsavo, så er de tørre måneder klart at foretrække.

Tanzania – hvilket tidspunkt er bedst?

Der er to ting, der tiltrækker safarifolket til Tanzania: vildtvandringen fra Masai Mara i Kenya og bestigningen af Kilimanjaro. Førstnævnte foregår i sensommeren, hvor også populære safariparker som Tarangire National Park, Selous, Mukumi og Ruaha er gode at besøge. Bjergbestigningen bør foregå i tørt vejr, og her er januar – februar samt august – oktober gode måneder at rejse i.

Uganda – hvornår skal man rejse til Uganda?

Safari i Uganda er særligt én ting: trekket til gorillaerne. Der er fugtigt eller småregn på næsten alle årstider, og da billetterne kan være svære at få fat på, så er det bare om at komme afsted, når muligheden byder sig. Der falder mest regn fra marts – maj og igen i november, og her skal man være opmærksom på, at trekket kan være en anelse mere udfordrende end i de tørre måneder.

 

Hjertesvigt – når hjertet ikke fungerer som det skal

Mere end 11.000 danskere får hvert år konstateret hjertesvigt; en diagnose der anvendes, når hjertet ikke fungerer optimalt og har nedsat pumpefunktion. Symptomerne er vægtøgning, åndenød, hævede ankler, forøget maveomfang og træthed. Og det kan være svært at diagnosticere med det blotte øje, så udover de 11.000, der får sygdommen konstateret, er der mange andre, som ikke er klar over, at de lider af hjertesvigt.

Hvad er hjertesvigt?

Hjertesvigt er en tilstand i hjertet, hvor hjertemuskulaturen er svækket og ikke er i stand til at pumpe blodet effektivt rundt i kroppen, og tilførslen af ilt til de enkelte organer er derfor ikke optimal.

De typiske gener og symptomer på hjertesvigt er besværet vejrtrækning og nedsat fysisk ydeevne, ligesom hævelse af benene, generel svækkelse, træthed og et øget søvnbehov også er almindelige symptomer.

Hvorfor får man hjertesvigt?

Der findes forskellige typer hjertesygdomme, der kan føre til hjertesvigt. Tit opstår det i forbindelse med en blodprop i hjertet, fordi en større eller mindre del af hjertemusklen erstattes med arvæv, som ikke kan bevæge sig. For højt blodtryk er en anden hyppig årsag, da mange år med højt blodtryk slider på hjertet. Derudover er der andre faktorer som sukkersyge, visse betændelsestilstande, alkohol, medicin m.m., der også kan påvirke hjertet og i sidste ende føre til hjertesvigt.

Når en person har hjertesvigt, skyldes det, at hjertet ikke formår at tilpasse sig de øgede krav, kroppen har, når den bevæger sig og har brug for mere ilt – det kan et raskt hjerte gøre.

Hvordan behandler man hjertesvigt?

Hvis en patient mistænkes for at have hjertesvigt, vil han eller hun blive henvist til en ekkokardiografi for at afklare, om det er den rette diagnose. Er det det, vil der blive lagt en behandlingsplan med medicin, der kan lindre symptomerne, forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden hos patienten.

Der er også flere ting, du som hjertesvigtpatient selv kan gøre, fx:

– Stoppe med at ryge.

– Spise mindre salt. Det giver et lavere blodtryk, som gør det nemmere for hjertet at arbejde.

– Undgå stor mængder alkohol ved at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger.

– Gå ned i vægt, hvis du er overvægtig.

Hos nogle personer vil det være nødvendigt med en operation – særligt hvis der også er tale om hjerteklapfejl. Det er en snak patienten tager med hjertespecialisten, der kan fortælle, hvad der er den bedste løsning for den enkelte. I sidste ende handler det om at finde en behandling, der passer til patienten, og som kan gøre smerterne og generne mindre, samtidig med at livskvaliteten øges.

Kan man fjerne slap eller overskydende hud?

Graviditet og store vægttab kan i nogle tilfælde medføre slap hud til stor kosmetisk gene for både kvinder og mænd, ligesom andre kan blive ramt af medicinske eller psykosociale gener. Forskellige faktorer spiller ind på hudens egen mulighed for at stramme huden op, fx:

– arvelighed

– alder

– rygning og solskader

– perioden for udvidelse af huden

– hormoner

Hudens elasticitet aftager væsenligt med alderen, og i de fleste tilfælde kommer det til udtryk gennem rynker og furer i huden. Men det kan også fører til større mængder af slap hud – og særligt i ovennævnte tilfælde, hvor vægttab og graviditet er indblandet.

Og så er det store spørgsmål: Er du muligt at fjerne slap hud?

Hvordan definerer man slap hud?

Der findes ikke en statistik man kan følge, når slap hud skal defineres. Den enkelte persons tolerance i forhold til mængden af slap hud er meget forskellig. Derfor kan store områder føles som ingenting for én, mens små forandringer kan være svære for andre.

Det offentlige sundhedssystem tilbyder operationer, hvis der er medicinske eller omfattende psykosociale gener ved den slappe hud – er det udelukkende kosmetiske gener, så henvises man til privat regi.

Uanset hvad der lægger til grund for behandlingen, så er det muligt at gøre noget ved slap hud.

Sådan fjerner man overskydende hud

Som regel vil en behandling af slap hud blive indledt med en forundersøgelse, uanset om det er i offentligt eller privat regi. Her gennemgår plastikkirurgen mulighederne med patienten, ligesom kroppen gennemgås fra top til tå, så alle områder bliver afdækket. Herefter lægges en plan for behandlingen, så den enkelte person ved præcis hvilke operationer, der skal foretages hvornår.

Selve operationen med fjernelse af slap hud er forholdsvis omfattende, og derfor foretages den i fuld bedøvelse og med efterfølgende indlæggelse.

Har du medicinske eller psykosociale grunde til at få fjernet slap hud, så kan du få en henvisning fra det offentlige, hvis du ønsker at bruge et privathospital. Er indgrebet et såkaldt kosmetisk indgreb, så siger lovgivningen desuden, at der som minimum skal gå en uge fra forundersøgelsen finder sted, til du kan bestille tid til behandlingen.

Hvor mange får fjernet slap hud?

Der findes ingen oversigter over de operationer, der udføres i Danmark, hvor patienter får fjernet slap hud. Derfor er det et overordnet skøn, når man siger, at cirka 2000 danskere årligt får foretaget denne form for operation. Af de 2000 operationer er 1000 typisk små, simple indgreb, fx øjenlågskorrektion, opstramning af slapt maveskind og brystkorrektioner af større eller mindre grad.