maler

Sådan gør du væggen ren, inden du skal male

Sådan gør du væggen ren, inden du skal male

editorial

Vil du have et professionelt resultat, når du maler, er det vigtigt, at du forbereder dig godt. En af de ting, du altid bør gøre – men som mange glemmer – er at rengøre væggen, inden du går i krig. Vi forklarer hvordan.

Det behøver hverken at være svært eller bøvlet at male en væg, og du kan sagtens få et flot resultat uden at betale dig fra arbejdet – men det kræver forberedelse. Vi har spurgt et malerfirma i Outrup, hvad du skal gøre, inden du går i gang med at male – og deres bedste råd er: Husk at vaske væggen først.

Rengøring af væg inden maling

Vi er godt klar over, at det er lettest at droppe rengøringen inden malerarbejdet, men det er ikke altid den bedste løsning at springe over, hvor gærdet er lavest. Slet ikke i denne situation hvor du risikerer, at støv, spindelvæv og skidt blander sig med malingen og efterlader små klumper på væggen.

Der er to ting, du skal gøre:

1) Brug en støvekost til at fjerne eventuelt spindelvæv og støv fra hjørnerne, og husk at kigge efter i alle krogene – også dem du normalt ikke kigger på.

2) Vask væggen med grundrens, så snavs og skidt bliver elimineret. Det lyder måske overdrevet, men grundrens sikrer, at malingen binder bedre på væggen efterfølgende. Den kan nemlig have svært ved at hæfte, hvis overfladen er tilsmudset af fedtede fingre eller andet skidt.

Når du har vasket væggen med grundrens, er det vigtigt, at du efterfølgende skyller efter med rent vand og tørrer over med en microfiberklud. Derefter er du klar til at gå i gang med projektet – og malerfirmaet har endnu et tip, de gerne vil give dig med på vejen: Brug altid kvalitetsmaterialer. Både når det handler om udstyr, og når det kommer til valg af maling. Det kan ses på resultatet.