spil blog

Vind oftere med Backgammon-strategi

Vind oftere med Backgammon-strategi

editorial

I Backgammon handler det ikke kun om at være heldig. På fun-games.dk kan du finde ud af, hvordan du lægger en strategi både i starten af spillet, midt i og sidst i spillet.

Når du spiller Backgammon, er der altid en faktor, som det er umuligt for dig at tage højde for: Din modspiller. Når spillet starter, vil brikkerne dog altid stå ens, og du kan derfor lægge en meget fast strategi for, hvordan du vil starte. De øvrige strategier kommer ikke til at være lige så håndfaste, men mere vejledende.

Start spillet på den rigtige måde

Du kan finde en detaljeret liste over, hvordan du bør flytte dine brikker, alt efter hvad du har slået. Vi har taget nogle udpluk fra den for at illustrere, hvordan du allerede ved det første slag kan tænke flere træk frem.

Hvis du for eksempel slår en femmer og en sekser ved dit første slag, kan du rykke en af dine brikker fra plads 24 til plads 13. Det gør dog, at du har en brik tilbage i modstanderens hjemland, som er meget sårbar. Den brik skal du have fokus på at rykke, når du slår igen.

Strategi midt i spillet

Når du er midt i spillet, er det langt sværere for dig at følge en strategi. Midt i spillet kan du dog spille efter følgende prioriteringsliste:

1. Slå en af modstanderens brikker hjem, hvis du kan.

2. Flytte brikker til et sted med andre brikker, så du kan danne en blokade.

3. At flytte på brikker, der er blevet slået hjem af modstanderen.

Strategi i slutningen af spillet

Nu skal I begge to have jeres brikker hjem så hurtigt som muligt. For at få dine brikker hurtigere hjem, bør dit fokus være på, at du får dem alle sammen over på din side af brættet.