alkoholbehandling

Få has på alkoholmisbruget med en professionel alkoholbehandling

Få has på alkoholmisbruget med en professionel alkoholbehandling

editorial

Har du haft en alkoholiker tæt inde på livet – for eksempel et familiemedlem eller en nær ven – ved du, at et misbrug af alkohol kan udvikle sig særdeles alvorligt. Alkohol er det rene gift i hænderne på et menneske, som er særligt udsat for at udvikle afhængighed. For det første er alkohol et særdeles afhængighedsskabende stof – og det går stærkt, når en person med en særlig disposition for misbrugeradfærd bliver hooked på de våde varer.

For det andet er alkohol nemt at få fat i. Der er stort set ingen supermarkeder, dagligvare butikker, kiosker eller tankstationer, som ikke sælger øl, vin eller spiritus – og er du fyldt atten år, er der ingen, der rynker på næsen af at du køber en pose bajere eller en flaske sprut. Og for det tredje er det nemt at overse et alkoholmisbrug i dets begyndende faser, da den danske festkultur foreskriver alkohol i rigelige mængder. Det er faktisk nærmest comme il faut at blive som minimum lettere overrislet ved sociale sammenkomster, lige fra firmaets reception og til fodboldkampen på stadium og selvfølgelig diverse familiefester.

Derfor kan det godt være vanskeligt at lure, om den sjove onkel blot er lidt bimmelim, eller om han rent faktisk har et seriøst problem.

Få den rette hjælp til afvænning – kontakt et misbrugscenter

Som tæt pårørende så som ægtefælle eller kæreste er det dog begrænset, hvor begrundet din tvivl kan være. Hvis du til daglig lever sammen med en person, som er på vej ud i et seriøst alkoholproblem, vil det fremgå temmelig tydeligt. Og så er det din pligt som medmenneske at sørge for, at vedkommende får den hjælp, der skal til for at komme tilbage på det rette spor igen. Hos Behandlingscenter Stien kan du som pårørende få hjælp og vejledning til hvorledes du motiverer din kæreste eller ægtefælle for at påbegynde afvænning.

Læs mere om alkoholbehandling på behandlingscenter-stien.dk